Få flere verdener på din server (Multiverse Core)

I denne guide kan du lære hvordan du installerer og opsætter Multiverse Core på din server.

Multiverse Core er et plugin der gør, at man kan have flere verdener på sin Minecraft server.

Du kan skifte imellem dine verdener imens serveren er online - f.eks. via kommandoer eller portaler.

Du kan også oprette nye verdener med en simpel nem kommando.



 

Forberedelse

Multiverse er ikke det samme som BungeeCord.
Du kan ikke have forskellige plugins på hver verden - det kræver flere servere og BungeeCord.

Der findes forskellige plugins til at have flere verdener på sin server.
I denne guide bruger vi pluginnet Multiverse Core, som er et af de mest populære og brugervenlige.


 

Installer Multiverse Core

Først skal du installere Multiverse Core på din server

Pluginnet er gratis, du kan hente det herfra:
Download Multiverse Core

Hvis du ikke har styr på at installere plugins, kan du følge denne guide:
Hvordan installerer man plugins?

Når du har installeret pluginnet, kan du fortsætte denne guide



 

Opret en ny verden med Multiverse

Du har nu installeret Multiverse Core, og er klar til at lave nye verdener.


For at oprette en ny verden, skal du bruge Multiverse Core kommandoer

Kommandoen for at oprette en verden er:
/mv create <navn-til-verden> <miljø> <seed> <verden-type>

miljø, kan være "Normal", "Nether" og "End".
- Vælger du "Normal", vil verdenen blive en normal verden
- Vælger du "Nether", vil verdenen blive en Nether verden
- Vælger du "End", vil verdenen blive en End verden

seed behøver du ikke bruge - det giver blot muligheden for at bruge et bestemt seed.

verden-type behøver du ikke bruge - det giver blot muligheden for at lave f.eks. en flad verden.




Vil du f.eks. bare lave en helt normal verden, skal du skrive:
/mv create <navn-til-verden> Normal
Eksempel: /mv create world2 Normal


Vil du f.eks. lave en flad verden, skal du skrive:
/mv create <navn-til-verden> Normal -t flat
Eksempel: /mv create world2 Normal -t flat


Vil du f.eks. lave en verden med et bestemt seed, skal du skrive:
/mv create <navn-til-verden> Normal -s <seed>
Eksempel: /mv create world2 Normal -s 54847172733

Du kan se en liste over alle dine verdener, med kommandoen:
/mv list


 

Teleporter til din nye verden

Det tager et lille stykke tid for serveren at lave en verden.
Når du skriver kommandoen til at oprette en verden, vil du se følgende i chatten:
Minecraft server med flere verdener hos Nice-Hosting

Når du ser beskeden "Complete!" er din verden klar til brug!


For at teleportere til din nye verden, skal du bruge kommandoen:
/mv tp <navn-på-verden>

I dette eksempel har vi kaldt den for "MinNyeVerden", så kommandoen er altså:
/mv tp MinNyeVerden

Du vil nu blive teleporteret til verdenen!

Normale spillere har ikke adgang til denne kommando, medmindre du giver dem rettighederne til det.

Vi anbefaler ikke at du giver dine spillere Multiverse permissions - vi anbefaler i stedet at du laver en portal eller lign. til din verden.

Vi har en guide til Multiverse Portals lige her:
Installation og opsætning af Multiverse Portals


 

Slet en Multiverse verden

Hvis du vil slette en verden, kan du gøre det med følgende kommando:
/mv delete <navn-på-verden>

I dette eksempel hedder verdenen "MinNyeVerden", så vi kommandoen er:
/mv delete MinNyeVerden

I chatten vil du få denne besked:
Slet en Multiverse verden hos Nice-Hosting

Du skal indenfor 10 sekunder bekræfte at du vil slette verdenen, med kommandoen:
/mvconfirm

Du vil derefter få denne besked:
Verden slettet med Multiverse hos nice-hosting.dk

Verdenen er nu slettet!