I denne guide kan du lære hvordan du installerer en Modpack på din Minecraft server.
En modpack er en udvidet version af det normale Minecraft, ofte med flere blokke, dyr/monstre, funktioner mm.
Vær opmærksom på, at Modpacks generelt kræver mere RAM end en almindelig server.
For at kunne tilslutte en server med en Modpack, kræver det at du installerer samme Modpack på din egen computer.
Læs vores guide til installation af Modpack på egen computer her:
Hvordan installerer man en modpack på sin computer?
Installation af Modpack
- Login på dit GamePanel
- Tryk på "1-Click installation" i venstre sidebar
- Vælg "Modpacks"-værktøjet
- Du kan nu søge efter modpacks fra CurseForge.
I denne guide installerer vi modpacken "Tekkit Classic Reloaded"
Klik "Installer" på den modpack du vil installere - Du kan nu vælge hvilken version af modpacken du vil installere.
Notér hvilken version du installerer - du skal selv installere præcis samme version på din egen computer.
Klik "Installer" for at starte installationen - Installation af modpacks kan godt tage et par minutter.
Når installationen er færdig, kan du starte din server.
Bemærk: En server med en Modpack, tager længere tid om at starte op, end en normal server.