I denne guide kan du lære hvordan du installerer Sourcemod, og hvordan du giver dig selv Admin
Sourcemod er en udvidelse til CS:GO servere, som gør det nemmere at administere den. Udvidelsen tilføjer blandt andet rettigheder, kommandoer, og selvfølgelig muligheden for at tilføre yderligere Sourcemod udvidelser.
Installer Sourcemod
Har du allerede Sourcemod installeret på din server, kan du springe denne del over.
- Log ind på dit GamePanel
- Vælg din server, og klik "Mods & Addons" i venstre sidebar
- Øverst finder du både Metamod og Sourcemod
Klik først [ Installer ] ud for Metamod
Når Metamod er installeret, skal du klikke [ Installer ] ud for SourceMod - Når du har installeret begge, vil det se sådan ud:
Giv dig selv Admin
For at give dig selv Admin med Sourcemod, skal du bruge dit SteamID.
Ved du ikke hvad dit SteamID er, så følg venligst denne guide, og kom tilbage hertil bagefter.
Guide: Hvordan finder jeg mit SteamID?
- Log ind på dit GamePanel
- Vælg din server, og klik "Konfigurationsfiler" i venstre sidebar
- Ud for filen "csgo\addons\sourcemod\configs\admins_simple.ini" klik på [ Rediger ]
- Du vil nu se en fil med en masse tekst. Scroll ned til bunden af filen
- Under den sidste linje i filen, skal du tilføje
"DIT STEAM ID" "99:z"
Dette fortæller Sourcemod, at dit SteamID skal have rettighederne 99:z (Alle rettigheder, fuld admin) - Tryk derefter på Gem-knappen i toppen
- Gå tilbage til forsiden af din server, og start den ved at klikke på knappen "Start"
- Tilslut din server, og test ved at skrive
!admin
i chatten.
Der skulle gerne blive vist en Admin-menu på din skærm.
Du har nu givet dig selv Admin på din CS:GO server!