Hvordan bestemer jeg maprotation på min server?

I denne guide ser vi på hvordan du kan bestemme hvilke maps din server skal skifte mellem - så ligegyldigt om du ønsker rotation mellem 20 eller blot ét map - så er dette guiden der er til for at hjælpe dig! For hjælp til at installere custom maps eller workshop på din server, skal du istedet se denne guide.



1. Installer SourceMod
I denne guide kontroller vi serverens map rotation ved hjælp af SourceMod. Hvis du ikke allerede har installeret SourceMod på din server, skal dette derfor gøres. Det er heldigvis hurtigt og nemt at installere SourceMod - og du kan læse i denne guide, hvordan du gør (og hvordan du gør dig selv til admin, hvis du har lyst til det). Det er vigtigt at du har installeret Meta- og Sourcemod før du fortsætter guiden - dette har du når din Mod-sektion ser således ud (husk at genstarte din server efter installationen): 


2. Find den rigtige konfigurationsfil 
For at din servers map rotation, fungerer som den skal, er det nødvendigt at ændre lidt i din servers indstillinger. For at de ændringer du laver virker, er dog dog meget vigtigt at redigere i den rigtige fil. Hvilken fil du skal redigere i, afhænger af hvilken gamemode din server kører. Dette kan du se under "Startup-parametre" fra forsiden af dit GamePanel. Kører du et brugerdefineret/custom startup-parameter, kan du aflæse din gamemode ved hjælp af følgende skema: 

Mode  game_type  game_mode
Classic Casual 0 0
Classic Competitive 0 1
Arms Race  1 0
Demolition  1 1
Deathmatch 1 2


Når du ved hvilken gamemode din server kører - skal du logge på din servers FTP. Enten vha. et FTP-program som f.eks. FileZilla, eller via den indbyggede FTP i dit GamePanel. I denne guide benytter vi os af den indbyggede FTP. Her skal du nu navgivere til "cfg"-mappen. I "cfg"-mappen skal du vælge den gamemode_xx.cfg fil der passer til den gamemode du kører. Kører du f.eks. casual (altså game_type 0, game_mode 0 som vist ovenfor) skal du klikke på blyanten ud for gamemode_casual.cfg. 








3. Konfigurer dine serverindstillinger
Næste trin er at du nu skal konfigurere den fil du lige har åbnet, så map rotation virker optimalt. Det første du skal gøre er at scrolle helt ned til bunden af filen, og starte en ny linje - her skal du indsætte disse to linjer:

mp_match_end_changelevel 1

mp_match_end_restart 0


Når det er gjort behøves du ikke at gøre mere i denne fil, dog kan du også vælge at redigere f.eks. buytime, roundtime, maxrounds og så videre i denne fil - bare søg efter de forskellige kommandoer, og konfigurer din server helt som du ønsker den. Når du er færdig så tryk på gem - og genstart din server fra forsiden af dit GamePanel. 




4. Find din mapcycle-fil. 
I din mapcycle-fil, styrer du hvilke maps din server skal skifte imellem. Altså hvilke maps, der er i din servers map-rotation. Filen den finder du på forsiden af din FTP - filen ligger nemlig i den map du starter i, når du åbner FTP'en (/csgo). Du kan nemt finde mapcycle.txt-filen, som er den du skal redigere, ved at søge på "map" i søgefeltet, i FTP'en. Klik på blyanten udfor mapcycle.txt-filen. 




5. Konfigurer din mapcycle-fil
Nu skal du konfigurer din mapcycle-fil. Det vil sige at du skal skrive navnene på alle de maps, du gerne vil have med i din servers map-rotation. Det er vigtigt at hvert map står på sin egen linje - og er skrevet korrekt med underscores og så videre, f.eks. "de_dust2" og ikke "dedust2" eller "dust2".  Du kan skrive så få, eller mange maps som du ønsker. I dette tilfælde ønsker vi at have de_dust, de_dust2 og cs_office med i vores map-rotation - så derfor ser filen ud som nedenfor. Men som sagt, du bestemmer helt selv hvilke maps du ønsker skal stå i din mapcycle-fil. Når du er færdig med konfigurationen, så tryk på 'gem'. Det er vigtigt at maps du skriver i din mapcycle-fil, også er en del af din "maplist.txt"-fil, som ligger i samme mappe som mapcycle-filen. Genstart serveren når du er færdig med konfigurationen. 




Det var sådan set det! Nu kører din server kun de maps, som du har bestemt den skal skifte imellem. Men hvis du gerne vil bestemme hvilket map din server altid skal starte i, efter et genstart af serveren, så kan du læse med på sidste, frivillige, punkt af denne guide.


(FRIVILLIGT) 6. Bestem serverens start-map. 
Hvis du gerne vil bestemme hvilket map din server skal starte med, skal du starte på forsiden af dit GamePanel og trykke på "startup-parametre". For selv at kunne bestemme startmappet, skal du lave dit eget startup-parameter, så tryk derfor på "tilpassede startup-parametre" og vælg "ny". Her kan du vælge en række forskellige startup-parametre, hvor mange du udfylder er op til dig - men du kan f.eks. bestemme hvilken gamemode din server kører. Dete gør du ved hjælp af de to parametre "game_mode" og "game-type" - hvordan disse skal udfyldes, for at få en bestemt gamemode, kan du se i skemaet længere oppe i denne guide. Når du vælger at udfylde et parameter, er det vigtigt du husker at sætte flueben udfor. Til denne guide sætter vi serveren til casual ved hjælp af at vælge de parametre du kan se nedenfor - og derudover vælger vi at startmappet skal være de_dust2. Startmappet vælges ved at skrive det ønskede map, udfor "+map" - og derefter sætte flueben udfor parameteret, som vist nedenfor. Når du er færdig med konfigurationen skal du give startup-parameteret et navn, som du selv vægler, og derefter trykke på gem. 








(FRIVILLIGT) 7. Vælg dit nye startup-script. 
Dette trin er ikke frivilligt, men skal fuldføres, såfremt at du har valgt at fuldføre trin 6. 

Det sidste du skal gøre, er at sørge for at serveren bruger det startup-script, du lige har lavet. Dette gør du blot ved at klikke på "vælg" udfor startup-scriptet, som vist nedenfor. Derefter står der 'valgt' - og du kan nu genstarte din server, og ændringen vil være gemt. 



Det var det - rigtig god fornøjelse med din server, som du nu også har lært hvordan du bestemmer map-rotation på! 

Læs også

Hvorfor kan jeg ikke komme ind på min server? (LAN ONLY)

Kan du ikke komme ind på din server, skyldes det som regel to ret simple problemer - og i denne...

Hvordan fjerner jeg bots?

Har du brug for at reducere, eller helt fjerne antallet af bots på din serve, så er denne guide...

Hvordan sætter jeg 'Fast Downloads' op?

Med 'Fast Downloads' går det meget hurtigere for alle at downloade de maps, plugins og andet...

Hvordan bliver jeg admin (og installerer SourceMod)?

I denne guide lærer du hvordan du installerer SourceMod - og dermed også let kan gøre dig selv...

Hvordan finder jeg mit SteamID?

I forbindelse med nogle af vores guides her i videnstabasen, og bare generelt, kan du have brug...